En enig Bestyrelse har lørdag d. 11/4 2026 udnævnt vores Næstformand Preben Olsen til Æresmedlem af Marineforeningen Frederikshavn Afdeling.
Det var egentlig bestemt, at udnævnelsen skulle finde sted i forbindelse med Generalforsamlingen 2026, men af tekniske årsager kunne dette ikke lade sig gøre.
Preben har været medlem af Marineforeningen siden 1980, og blev overflyttet til Frederikshavn i 1991.
Her har han fra start været aktiv i Bestyrelsen, bl. a. som Kasserer i flere omgange og senere hen Formand.
Preben var Kasserer, da vi købte Marinehuset i Søndergade, hvor han, sammen med tidligere Formand og Æresmedlem Knud Erik Qvick, også var personlig kautionist.
Sendemandsmødet i 2025, som vi høstede stor anerkendelse for fra alle deltagere, var stort set planlagt af Preben, der også stod for kommunikationen til alle samarbejdspartnerne.
Han er stadig et aktiv for Marineforeningen Frederikshavn Afdeling, idet han både er Næstformand, Slopkistebestyrer, Webmaster og PC – ansvarlig, og han har tilkendegivet, at han til stadighed vil hjælpe til, hvor han kan.
Endnu en gang et STORT TIL LYKKE til Preben.
Esben Jensen
Formand
